Arrangement: Hør mere om brintbiler i Hobro

Kom og spark dæk på en brintbil og hør mere om, hvorfor brintbilen er fremtidens grønne transportmiddel. Hydrogen Valley/CEMTEC og GASmuseet i Hobro inviterer til en sjov og lærerig dag for hele familien lørdag den 29. april kl. 13.00. Arrangementet afholdes som led i den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn. Der vil være oplæg om HyBalance-projektet og det kommende brintanlæg i Hobro Syd, og det vil desuden være muligt at høre mere om Danmarks første delebrintbil, som hører hjemme i Mariagerfjord.

Der vil være gratis entré til GASmuseet, og for børnene er der mulighed for at lave sjove forsøg i museets science-rum.

Læs mere her.

Se program og invitation her.