Brint i fokus på Bornholm

Brint i fokus på Bornholm

De 2 deltagende brintbiler vakte stor interesse fra både publikum, politi og debattører på årets folkemøde på Bornholm. Brintbranchen havde, som en del af transeuropæiske HyFIVE-projekt bragt de to brintbiler til klippeøen, og de blev en publikumsmagnet i det bornholmske sommervejr.

Solen bragede ned over Allinge på Bornholm ved årets Folkemøde fra den 15.-18. juni, og både politikere, organisationsrepræsentanter, journalister og ikke mindst rigtigt mange samfundsinteresserede danskere havde fundet vej til Nordbornholm og Danmarks største politiske festival. Alt i alt anslår arrangørerne, at mere end 100.000 deltagere lagde vejen forbi Folkemødet, og blandt de mange publikumshits var både en Toyota Mirai og en Hyundai ix35, der som en del af HyFIVE-projektet var kommet til Bornholm. HyFIVE har støttet udrulningen af både brinttankstationer og brintbiler i Danmark såvel som flere andre steder i Europa.

På årets Folkemøde havde begge brintbiler fået adgang til selve Folkemødeområdet. Med en placering tæt ved den centrale Cirkusplads var brintbilerne til at få øje på, og der var stor interesse for bilerne blandt de besøgende. Derfor fik Brintbranchens udsendte medarbejdere også lejlighed til at svare indgående på spørgsmål om alt fra det danske netværk af tankstationer, hvordan det kan være at bilerne kun udleder vand og om sikkerheden ved at køre i brintbil. Derudover var der ikke mindst mange spørgsmål fra de lokale deltagere om, hvornår de kan regne med at få en brinttankstation på Bornholm. Sidstnævnte er endnu ikke på tegnebrættet, men blandt de mange deltagere fra hele landet var der stor nysgerrighed om brintteknologien og muligheden for at anvende de eksisterende 10 tankstationer rundt om i Danmark. Faktisk var interessen så stor, at også de politifolk, der skal eskortere alle biler ud og ind af folkemødeområdet, var særdeles optagede og imponerede af brintbilerne, og selv i Færgelejet på vej mod Ystad efter Folkemødets afslutning måtte Brintbranchens udsendte forklare medpassagerer om mulighederne med brintteknologien.

Ud over fremvisningen af brintbilerne afholdt Brintbranchen og HyFIVE-projektet også en debat om projektet og mulighederne med brint til transport på Folkemødets 2. dag med deltagelse af blandt andet DI Bilbranchen, Toyota og Energi- og Olieforum.

The HyFive and H2ME2 projects have received funding from the Fuel Cells and Hydrogen 2 Joint Undertaking under grant agreement No 621219 and No 700350. This Joint Undertaking receives support from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme, Hydrogen Europe and N.ERGHY.
Print full-logo eu-flag
2017-09-12T08:11:40+00:00 21. juni 2017|Tags: , , , , |