Vigtig aftale for brintbiler i Danmark

I en ny aftale indgået i dag af regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre afsættes 10 mio. kr. over de næste to år til brændselscellebiler. Direktør for Partnerskabet for brint og brændselsceller udtaler i en pressemeddelelse:

”Med de 10 millioner er partierne med til at sikre Danmarks fortsatte førertrøje indenfor brint- og brændselsceller. Vi er meget tilfredse med et højt ambitionsniveau indenfor den grønne omstilling, også når det kommer til transport.”.

Han siger desuden, at med forsat støtte fra Regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre er det muligt at skabe endnu flere grønne arbejdspladser til gavn for miljøet og væksten i Danmark.

Læs pressemeddelelsen her.