150 brintlastbiler på vej i EU

Det europæiske projekt H2Accelerate har sikret 30 mio. euro i støtte fra Clean Hydrogen Partnership, som skal bruges på udrulningen af 150 brintlastbiler i Europa hos udvalgte partnere. Projektet har også sikret støtte fra initiativet Connecting Europe Facility, som skal bruges til at etablere otte brintankstationer til den tunge transport. Det har H2Accelerate annonceret i en pressemeddelelse denne uge.

Projektet forventer at kunne have etableret tankstationerne og have brintlastbilerne på de europæiske veje inden 2030. Lastbilerne skal have en kapacitet på 44 tons og have en rækkevidde på 600 kilometer per optankning. Blandt projektpartnerne er Daimler Truck, Iveco Group, Volvo Group, SINTEF og forskningsinitiativet VTT. Danske Everfuel er også involveret.

Læs mere her.

2023-03-30T05:31:15+00:0030. marts 2023|