2015 – et gennembrud for brintbiler i Danmark

2015 – et gennembrud for brintbiler i Danmark

Siden 2011 har det været målsætningen at sikre en markedsintroduktion af brintbiler i Danmark i løbet af 2015 – seneste markedsdata fra brintbiler & tankstationer underbygger at dette ovenud er lykkedes.

I løbet af året er antallet af brintbiler mere end fordoblet til 52 stk. fordelt på mere end 10 byer på tværs af landet. Bilerne har sammenlagt tilbagelagt mere end 870.000 km siden de første biler kom på vejene tilbage i 2011. Adskillige bilproducenter er nu aktive med salg af brintbiler i Danmark og flere er på vej i de kommende år. Afgiftsfritagelsen for brintbiler blev i løbet af året forlænget til udgangen af 2018, hvorfor der forventes en årlig vækst frem mod målet om at nå 500 brintbiler i Danmark i 2018.

I løbet af året er 3 nye tankstationer blevet etableret, så at der nu kan tankes brint i 8 danske byer.
I løbet af 2016 forventes yderligere op til 3 tankstationer hvilket vil sikre et landsdækkende netværk hvor 50 % af befolkningen vil have mindre end 15 kilometer til nærmeste brinttankstation.

Mængden af brint tanket ved danske stationer steg med 88% i løbet af 2015, sammenlignet med 2014. Mængden af brint tanket i 2011 svarer til det højeste tanket alene på én måned i Københavns Sydhavn.

Læs mere i driftsrapporten 4 kvt. 2015 for brintbiler og tankstationer i Danmark

Dataopsamlingen i Danmark støttes af Trafikstyrelsen i “Bridge2H” projektet og Energistyrelsen i “H2DK” projektet.

brint-4kvt-Danmark

2017-09-12T08:11:50+00:006. januar 2016|Tags: , , , , |