Nel og Everfuel lukker aftale om selskabsstruktur og millionordre

Der er nu indgået aftale mellem Nel og Everfuel, som både omhandler ejerstrukturen og ny kontrakt på leverancer til op mod 100 millioner euro.

Tilbage i juni meldte selskaberne Nel og Everfuel ud, at de lå i forhandlinger om en ny selskabsstruktur, der indebar en udskillelse af Everfuel fra det dansk/norske selskab Nel.

Den aftale er nu faldet på plads, og det er Jacob Krogsgaard, Senior Vice President hos Nel, der som CEO står i spidsen for Everfuel. Og med de store ambitioner for den brintdrevne transport, som selskaberne arbejder benhårdt for at indfri, vækker det stor glæde, at det er netop Jacob Krogsgaard, der skal stå i spidsen for Everfuel, og “integrere brintværdikæden for at reducere de samlede omkostninger for slutkunden“:

Vi er glade for, at Jacob har besluttet at videreudvikle Everfuel til at blive et fritstående, vertikalt integreret brinselskab. Med Jacobs erfaring med at starte ting op i Herning og som tidligere ansvarlig for Nel Solutions, vil vi have partner, der har et stort kendskab til Nels teknologier og det generelle marked. Det vil øge sandsynligheden for succes,” udtaler Jon André Løkke, der er adm. direktør i Nel i en pressemeddelelse.

Med denne aftale lukkede selskaberne også en langvarig, eksklusiv kontrakt på leverance af H2Station-tankstationer og elektrolyseanlæg til en værdi af op mod 100 millioner euro. Everfuel tilbyder samlede ‘brint-pakkeløsninger’ til den tunge transport, som f.eks. busdrift. De vil installere og drive stationerne, og sikre produktion og distribution af grøn brint til kunderne – over alt i Europa.

Der er allerede lagt et fundament for Everfuels fremtidige virke, da selskabet skal levere sine ‘pakkeløsninger’ til den infrastruktur, der skal på plads for det storstilede H2BusEurope-projekt. Everfuel er projektudvikler og ejer af det Connecting European Facility-støttede H2BusEurope-project, hvor også bl.a. Nel er medlem af konsortiet.

H2BusEurope kommer til at få i alt 600 brintbusser ud på vejene i England, Letland og Danmark – 200 busser i hvert land – inden 2023. Everfuel skal levere brintinfrastruktur til måde Danmark og Letland. Den store udrulning af brintbusser og den massive udbygning af infrastrukturen betyder selvsagt, at produktionen kommer op i en skala, som gør løsningerne mere kommercielt levedygtige, og ligeledes at det vil facilitere en større udrulning af andre brintkøretøjer i den tunge transport, når infrastrukturen i højere grad er etableret. I en pressemeddelelse da H2Bus konsortiet blev lanceret i juni 2019:

Hydrogen is the zero-emission solution for heavy-duty applications. Hydrogen can efficiently be produced from renewable electricity and distributed in high capacity hydrogen trailers to bus depots. Here, a hydrogen bus can be fueled in five minutes. This is comparable to diesel. We are setting up a dedicated hydrogen value chain to cut costs and, in doing so, to approach operational parity with buses which use traditional fuels. The H2Bus Consortium provides the complete package including fuel cell buses and hydrogen fuel. We will offer the most affordable zero-emission bus to meet the increasing demand in the largest cities of Europe.

Du kan læse pressemeddelelsen om aftalerne mellem Nel og Everfuel her.
Du kan også læse mere om Everfuel her, og om de 600 nye brintbusser her.

2019-09-05T13:47:18+00:0019. august 2019|Tags: |