Der er godt nyt for brintbrugerne i Københavnsområdet. Dansk/Norske Nel har lagt en ordre hos danske Everfuel om levering af en ny brinttankstation i København. Stationen er et led i det europæiske H2ME-projekt, der skal fremme brint til transport i Europa.
Det er ikke mindst udrulningen af nye brinttaxaer, som den nye station skal understøtte. Der er allerede brinttaxaer i drift på de københavnske gader og stræder, som kører for firmaet DRIVR. Disse taxaer har været en stor succes, og både kunder og chauffører har taget rigtigt godt imod den nye, grønne teknologi. Brinttaxaer har en lang rækkevidde og tankes på samme måde og den samme tid som en fossil bil, og er derfor en oplagt teknologi for taxakørsel, da det giver mulighed for at bevare de vante kørselsmønstre.
I en pressemeddelelse udtaler Jens Egholt Rasmussen, Global Sales Director hos Nel Hydrogen Fueling:
We are excited to enter into this first contract with Everfuel on providing our H2Station® fueling solution to help support the deployment and use of hydrogen powered zero emission taxis in Copenhagen.
Jacob Krogsgaard, CEO for Everfuel, ser ligeledes store muligheder i den nye station:
For Everfuel this initiative marks the start in offering competitive zero emission hydrogen fuel for vehicle fleets operators throughout Europe, without compromising cost and performance compared to conventional vehicles. This will also be one of the first high capacity, dual fill 700bar stations in Europe, ready for the planned scale up of green taxies in Copenhagen
Du kan læse hele pressemeddelelsen her.
Disse aktiviteter er finansieret gennem ”Fuel Cell and Hydrogen 2 Joint Undertaking” under støtte nr. 700350. Dette partnerskab modtager støtte fra den Europæiske Unions Horizon 2020 program, som støtter forskning og udvikling i samarbejde med European Research Grouping on Fuel Cells and Hydrogen, Hydrogen Europe Research og Hydrogen Europe.