Minister indvier brintstation i Gladsaxe

Minister indvier brintstation i Gladsaxe

Torsdag d. 9. april 2015 åbnede en ny brintstation på Dynamovej i Søborg (Gladsaxe).

Stationen blev indviet af Klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen som sammen med Jacob Krogsgaard, adm. direktør i H2 Logic, også demonstrerede en optankning foran begivenhedens tilskuere. Indvielsen stod i forbindelse med årsdagen for Partnerskabet for brint og brændselsceller, hvor et særligt fokus var lagt på transport under temaet ”Brint er vejen frem”.

Åbningen af brintstationen sker i samarbejde med Q8, Air Liquide og H2 Logic, og sætter den femte knappenål på kortet over brintstationer i Danmark. Yderligere seks stationer er undervejs imod 2016, i en udvikling, som understøtter bilproducenternes introduktion af brintbilen til det danske marked og giver grønne forhåbninger til forbrugerne.

Med den nyligt indviede tankstation er vi gået skridtet videre mod flere brintbiler på vejene, udvidelsen af den danske brintinfrastruktur og en mere miljørigtig fremtid.

Brint tankstationen er støttet af EU FCH-JU programmet og det danske EUDP program i “HyTEC” projektet.
Udrulningen af brintbiler støttes af Trafikstyrelsen i “Bridge2H” projektet.

2017-09-12T08:11:54+00:0014. april 2015|Tags: , , , |