Pressemeddelelse: God aftale om el- og brændselscellebiler
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale har indgået en aftale om den fortsatte afgiftsstruktur for el- og brændselscellebiler. Aftalen indebærer en fortsat afgiftsfritagelse for brændselscellebiler til og med 2018, hvorefter der vil ske en en indfasning i afgiftssystemet. Indfasningen sker allerede fra 1. januar 2016 for elbiler. Det er første gang at el- og brændselscellebiler skilles rent afgiftsmæssigt.
Partnerskabet for brint og brændselsceller har i den senere tid arbejdet målrettet på at sikre en fortsat afgiftsfritagelse for bilerne, og Christiansborg har nu været lydhøre overfor branchens argumenter. Partnerskabet har d.d. udsendt en pressemeddelelse om aftalen.