Antallet af brinttaxaer i Berlin skal mangedobles

Den berlinske taxabranche er med på den grønne bølge, og omstillingen af vognparken udvides stødt. Det sker bl.a. via pilotprojektet H2 Moves Berlin, som er et samarbejde mellem Toyota Germany, Anglo American og SafeDriver Group. Successen med pilotprojektet fører nu til en udvidelse af brintvognparken fra 50 til 200 køretøjer.

Der er gode erfaringer fra pilotprojektet, som melder, at den lange rækkevidde og hurtige tankning, som brintbilerne har, er et stort plus i taxabranchen – i forhold til batteribiler. F.eks. kan en Toyota Mirai køre op til 650 kilometer på en enkelt optankning, hvilket gør den velegnet til lange afstande og kontinuerlig brug. I en branche, hvor tid bogstaveligt er penge, er det en stor fordel for taxachaufførerne ikke at skulle vente længe på at lade batterier op. Køretøjerne fra H2 Moves Berlin tankes på brinttankstationer hos det Berlin-baserede firma H2 Mobility Deutschland.

Læs mere her.

2023-04-27T09:02:59+00:0027. april 2023|