BMW har testet sin brintbil iX5 i minusgrader i Sverige for at sikre, at fuld ydeevne kan opnås selv i frostvejr. BMW mener, at testkørsel tæt på polarcirklen vil hjælpe bilproducenten med udviklingen af brintbrændselscellekøretøjet, hvilket bringer den længe ventede kommercialiseringsdato endnu nærmere.
BMW iX5 er udviklet på basis af BMW X5 og kombinerer brændselscelleteknologi med en femte generation af BMW eDrive. Brint, der skal til at for at forsyne brændselscellen, opbevares i to tanke à 700 bar lavet af kulfiberforstærket plast, som tilsammen kan rumme tæt på 6 kg brint.
De talrige testkørsler, som BMW har foretaget af sin brintbrændselscellebil, understreger, at ekstrem kulde ikke har nogen effekt på bilens ydeevne, og at brændselscellesystemet har den samme daglige anvendelighed som en konventionel forbrændingsmotor.