Everfuel sikrer grøn bustransport i Frankfurt am Main

In-der-City-Bus (ICB) har tildelt Brintbranchens medlem Everfuel en kontrakt om planlægning, konstruktion og idriftsættelse af en brinttankstation. Kontrakten omfatter også vedligeholdelse og service. Everfuel er dertil blevet tildelt kontrakten om levering af brint i minimum tre år. 

Den planlagte brinttankstation har en kapacitet til at tanke mindst 22 brændselscellebusser om dagen. Den er designet til nemt at kunne udvides til at tanke et større antal brintbusser. 

Med dette projekt lancerer ICB næste fase af sit elektrificeringskoncept, hvor batteribusser bliver suppleret med brændselscellebusserne. ICB bestilte deres første 13 brændselscellebusser fra Solaris i midten af 2021. Disse vil blive betjent på en 22 km lang rute, der primært løber gennem tætbefolkede bydele og områder tæt på Frankfurts centrum. 

Læs hele Everfuels pressemeddelelse her.

2022-02-22T12:52:26+00:0022. februar 2022|Tags: , , |