Danmarks 8. brinttankstation er åbnet
I går blev Danmarks 8. brinttankstation indviet i Aarhus. Det betyder, at Danmarks anden største by nu også kan tanke brint, og samtidig udvides det danske netværk af brinttankstationer, så det nu løber hele vejen fra Norge, gennem Danmark og videre til Hamborg i Tyskland. Brinttankstationen er opført af Danish Hydrogen Fuel A/S, der er et konsortium bestående af OK, Strandmøllen A/S og H2 Logic A/S, og som i øvrigt planlægger at udvide det danske netværk af brinttankstationer betydeligt i 2016.
Samtidig fik Aarhus kommune leveret 10 brintbiler fra Hyundai og Toyota som en del af kommunens ambition om at være CO2-neutrale. Bilerne skal køre i fire år, og derefter skal de tilbage til producenterne, der så kan undersøge, hvordan den daglige kørsel har påvirket bilerne.
TV2 Østjylland fik sikret sig et interview med direktør i Partnerskabet for brint og brændselsceller, som kan ses her.