Esbjerg Kommune investerer i fem brintbiler
Som en del af målet om at nedbringe Esbjerg Kommunes CO2 udledning, indkøber kommunen nu fem brintbiler. Investeringen sker i samarbejde med Danish Hydrogen Fuel A/S, der i forlængelse af kommunens køb af de fem biler vil opstille en brinttankstation, så det bliver muligt at påfylde brint i nærområdet. Brinttankstationen vil være omkostningsfri for Esbjerg Kommune og en fordel for andre brintbilsinteresserede i området.