EU-lovgivning på plads: Krav om brintinfrastruktur til vejtransport bliver en realitet

EU-institutioner er blevet enige om, at der senest i 2030 for hver 200. kilometer langs det europæiske vejnet, samt i trafikknudepunkter, skal stå en brinttankstation til alle typer brintkøretøjer. Det skete med vedtagelsen af AFIR – Alternative Fuels Infrastructure Regulation.

Brinttankstationerne skal have en kapacitet på ét ton brint om dagen, og skal være egnet til alle typer brintkøretøjer, som f.eks. lastbiler, busser, og minivans. Placeringen af stationerne bliver på hver 200. kilometer langs EU’s centrale vejnet, TEN-T, og én i hvert transportknudepunkt.

Alle EU-medlemslande skal senest i 2027 præsentere en udrulningsplan om, hvordan de vil sikre at leve op til afstandskravene, og derfor skal der også i Danmark udarbejdes en national plan for udrulning og udbygning af den nationale brintinfrastruktur.

AFIR dækker, udover brintinfrastruktur, også andre former for alternative drivmidler, som f.eks. elbiler, som alle sammen vil kunne bidrage til en grønnere transportbranche.

Læs mere her.

2023-03-30T05:38:24+00:0030. marts 2023|