Everfuel skal levere endnu mere brint til Tyskland

Danske Everfuel har fået en opfølgende ordre på en øget levering af brint til en tankstation Wuppertal i Tyskland. Efter et bredt europæisk udbud tildelte WSW mobil GmbH Everfuel GmbH en kontrakt på en brinttankstation, der skal servicere en busflåde. Den opfølgende kontrakt omhandler både en øget levering af brint såvel som hardware og drift relaterede services.

Det er den tredje kontrakt i Tyskland, som går til Everfuel GmbH, der er et selskab under Everfuel A/S. Den planlagte brinttankstation har kapacitet til at tanke mindst 20 brintbusser dagligt. Med den opfølgende ordre øges kapaciteten, hvilket kan understøtte yderligere drift af nye busser.

WSW mobil GmbH planlægger en forøgelse af brintbusflåden til omkring 150 busser i 2030. Denne proces understøttes af en ny brinttankstation, som Everfuel er ved at bygge ved WSW depotet Hölker Feld.

Læs mere her.

2023-02-22T14:03:59+00:0022. februar 2023|