First Hydrogen præsenterer autocamper på brint

Der er gode nyheder for klimabevidste campister. Det canadiske firma First Hydrogen Corp. har præsenteret en brintdrevet autocamper. Camperen er indrettet med fokus på komfort, og giver brugerne en lige så godt – hvis ikke bedre – oplevelse, som en almindelig fossil camper – bare helt uden skadelige emissioner.

Konceptet bag camperen er udviklet i samarbejde med de globale mobilitetseksperter EDAG Group, og den har en rækkevidde på 500 km. Campister rejser ofte over lange afstande, og overnatter i skove og på andre øde steder, der er langt væk fra tankning eller opladningsinfrastruktur. Derfor er camperens lange rækkevidde et stort plus for de campister, der kører langt. Tankning af en brintbil tager kun et par minutter, så man er hurtigt på farten igen. Det indbyggede elsystem er baseret på brændselsceller, og har ingen problemer med hverken køkkenmaskiner eller varme.

Læs mere om camperen her.

2023-04-27T08:22:45+00:0027. april 2023|