Den 21.-23. marts afholdes transportmesse i Herning. Her vil der blive sat fokus på, hvordan udviklingen skal forme sig for transporten i den grønne omstilling. Både folketingets politikere, kommuner, private transportører og energiselskaber står over for vanskelige beslutninger, når de skal investere i såvel køretøjer som energiinfrastruktur. Konferencen handler således om bæredygtige drivmidler og vil give et overblik over både aktuelle muligheder, og hvad fremtiden byder på inden for udviklingen af grønne drivmidler, infrastruktur og køretøjer, primært inden for kollektiv trafik, affaldskørsel og citydistribuering.
Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, vil være at finde på talerstolen torsdag den 21. marts med en række andre nøglepersoner, som vil præsentere under overskriften “Hvad skal til for at gøre transporten grønnere i Danmark – hvordan bruges den grønne transportstøtte og klimaplanen bedst muligt?”.
Læs mere her.