Blot tre måneder efter lanceringen af deres partnerskab har IVECO og Nikola præsenteret den nye Nikola TRE-lastbil. Præsentationen kommer bare 100 dage efter, at IVECO investerede 250 millioner dollars i Nikola. Den første TRE er en batteriudgave, som præsenteres på IAA 2020 i Hannover, og forventes tilgængelig for forbrugerne i 2021. Derefter vil de lancere en FCEV-udgave, som forventes klar til kunderne i 2023.
I forbindelse med afsløringen af TRE, sagde Nikolas grundlægger og CEO, Trevor Milton:
We only signed the paperwork with IVECO three months ago, and our teams, without sleeping, have manged to pull this off. Other OEMs would take three years to put a programme like this together. If we can do this in three months, just think what we can do together in three years
TRE er baseret på IVECOs S-WAY lastbil, som blev lanceret sidste juli i Madrid, og som har fået en utroligt flot modtagelse fra både kunder og industrieksperter. TRE er således en slags opgraderet S-WAY, der integrerer Nikolas avancerede og banebrydende teknologiske løsninger.
Nikolas brændselscelle er udgangspunktet for designet af batteriet i TRE, således at lastbilen let kan konverteres til en FCEV. Det strømliner produktionsprocessen, så brændselscelleudgaven af TRE kan lanceres relativt hurtigt efter BEV-udgaven, og sendes på gaden til forbrugerne i løbet af et par år.
Trevor Milton benyttede præsentationen af TRE til at sende en bredside til etablerede lastbilsproducenter, som han kritiserer for at nøle i forhold til omstillingen til nulemissionsteknologier, og i øvrigt tale usandt overfor lovgivere, hvad de nuværende muligheder med nulemissionsløsninger er:
We are here to help the legislators. They can mandate zero emissions. It’s ready. Nikola is coming into Europe like a freight train. It’s a powerful unstoppable force.
Du kan læse pressemeddelelsen fra Nikola her, og læse mere om lanceringen her.