Esbjergenserne kan nu tanke brint
Fredag den 24. juni samledes godtfolk til åbningen af brinttankstation nummer ti i Danmark. Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, var begejstret for både stationen og de fem biler, som kommunen har købt. Esbjerg er en stolt energimetropol med mange virksomheder med fokus på produktion af energi. Hele denne industri skal igennem den grønne omstillingsmølle, og kommunen håber at kunne være en inspiration for de mange CO2-bevidste aktører i kommunen. Ved åbningen delte Jacob Krogsgaard, direktør i H2 Logic, og Tejs Laustsen Jensen, direktør i Partnerskabet for brint og brændselsceller, borgmesterens begejstring i deres taler, og begge håber snart at se mange flere brintbiler på de danske veje.
Se et kort filmklip fra dagen og læs mere her.