Opel satser på brint

“Opel goes electric” – det var én af de helt store nyheder ved dette års IAA. Opel udvider skaren af hybrid- og batteribiler, men satser også på den brændselscelleteknologi, bilgiganten har brugt mange år på at udvikle.

Som et led i Opels strategi for at blive ledende på markedet for bæredygtig mobilitet, opskalerer giganten sin elektrificeringsindsats. Opel har længe arbejdet for at blive førende på elbilmarkedet, og har også lagt en stor indsats i udviklingen af brint- og brændselscelleteknologier. Ved IAA i Frankfurt udtalte Opel-bossen Michael Lohscheller om virksomhedens grønne planer:


Opel will be sustainably profitable, global and electric. By 2024, all Opel models will be electrified. Electrically driven vehicles will be especially important for the ‘last mile’ in urban areas, for example, for transportation services or businesses.

Det er dog ikke nogen ny tanke for Opel at fremme den bæredygtige transport. Faktisk har Opel i mere end fem årtier arbejdet med elektriske køresystemer, og i 2000 ramte deres første brændselscellebil gaden. Det var HydroGen1, der tog skikkelse af Zafiraen, som var Opels første bud på en brint- og brændselscellebil. Siden da er flere HydroGen’er rullet ud af fabrikken, og det var en HydroGen3, der i 2005 vandt Monte Carlo-løbet for alternative brændsler.

Det er derfor en lang forhistorie og meget arbejde, der ligger bag den Opel Zafira Life, som de sender på gaden med deres gennemudviklede og nyeste brændselscelleteknologi, som Michael Lohscheller annoncerede ved åbningen af “OPELHAUS 120” ved IAA:

Opel has many years of experience in fuel cell development, which is why the team in Rüsselsheim has been named as the Groupe PSA global competence centre for hydrogen and fuel cell vehicles. The first-generation Zafira already served as technology platform for HydroGen 1 to 3. We are continuing this tradition: the Zafira Life will be the brand’s first model with the new generation of fuel cell powertrain technology.

Du kan læse mere om Opels annonceringer og grønne satsninger her, her og her.

2019-09-23T12:58:04+00:0023. september 2019|