Brint er det grundstof, der er mest af i universet, og brint udgør således 74 %. Derudover består levende organismer af ca. 10 % brint, som hovedsageligt findes i vand, fedt og protein.

På nuværende tidspunkt er der 68 indregistrerede brintbiler i Danmark; 58 kommer fra Hyundai og 10 fra Toyota.

Der er 10 brinttankstationer fordelt over hele Danmark.

Det tager ca. 3 minutter – ligesom at tanke benzin.

NASA har brugt flydende brint til at sende raketter og rumfærger i orbit (kredsløb) siden 1970. Brinten bruges til at lave elektricitet, og astronauterne kan drikke det vand, der kommer ud af omdannelsen.

En brændselscelle er et elektrisk batteri, der kan omsætte brint og luftens ilt til elektricitet, varme og vand.

Elektrolyse er en elektrokemisk process, der bruges til at spalte vand i brint og ilt. Et elektrolyseanlæg producerer brint fra el, hvor brændselscellen bruger brint til elproduktion. Overskydende strøm fra vindmøller kan bruges til at spalte vand i ilt og brint, hvorefter brinten kan lagres og omdannes til el igen, når vindmøllerne ikke producerer nok strøm.

Polymer brændselscelle (PEM) og Fastoxid-brændselscellen (SOFC).

Ved hjælp af elektrolyse.

En brintbil består af både en brændselscelle og en elmotor. Derudover tager det kun omkring 3 minutter at tanke en brintbil med brint, hvorimod en elbil tager mellem 4 og 8 timer at lade.

Hyundai. Hyundais model iX35 blev lanceret i Danmark i januar 2014 som den første brintbil på markedet.

En katalysator fremskynder processer, uden selv at blive brugt op.

Platin. I PEM-brændselsceller, der f.eks. bruges i brintbiler, anvendes der store mængder platin som katalysator, og det er et problem, da platin er meget dyrt. Der forskes derfor meget i at finde billigere og mere effektive platin-legeringer.

Et intelligent elnet, der leverer strøm til forbrugeren ved hjælp af digital teknologi.
I et moderne elsystem skal der opretholdes en konstant balance mellem produktion og forbrug. I det eksisterende elsystem, hvor store centrale kraftværker stadig leverer hovedparten af elforbruget, bruges disse værker til at balancere både et varierende forbrug og den varierende elproduktion fra vindmøller. Men i et fremtidigt energisystem, hvor vindmøllernes elproduktion bliver dominerende, er der dog behov for langt mere avancerede redskaber til den løbende regulering af elproduktionen. Derfor forskes der i Danmark i fremtidens intelligente elsystem – Smart Grid. Smart Grid er altså et elsystem, der automatisk kan gå ind og regulere elproduktionen samt elforbrug.