Vättgas Sverige overtager projektledelsen i projektet Nordic Hydrogen Corridor (NHC). Projektet har til formål at sikre et stærkere infrastrukturelt brintnetværk, som kan binde den skandinaviske region tættere sammen, og udbrede brintløsninger i Sverige. Det er både hvad angår biler, brintproduktion og -distribution. Projektet medfinansieres af det EU-baserede initiativ Connecting Europe Facility, og har samlet et budget på 20 millioner Euro.
I projektet fortsætter bilfabrikanterne Hyundai og Toyota, som begge har et stærkt fokus på kommercialiseringen af brint- og brændselscelle biler, og som begge er ledende på markedet. To nye partnere er indgået i projektet. Det er Statkraft, som er Europas største producent af vedvarende energi, og det danske firma Everfuel, der leverer komplette brintløsninger til transport.
Europa Kommissionen lægger stor vægt på, at brint- og brændselscelleløsninger skal udbredes i arbejdet for at sikre omstillingen af transportsektoren. En del af den opgave ligger også i at sikre en sammenhængende infrastruktur over landegrænserne, og her er Nordic Hydrogen Corridor en vigtig brik i fundamentet for omstillingen.
Du kan læse mere her.