Salget af brint i Danmark steg 19% i 1 kvartal 2015 – runder 0,5 mio. km
Salg af brint i Danmark steg med 19% fra 751kg (4.kvt. 2014) til 895kg (1kvt. 2015) – svarende til næsten 90.000 kørte kilometre i løbet af kvartalet.
Siden 2011 er der i Danmark tanket brint svarende til næsten 0,5 millioner kørte kilometre.
Netværket af tankstationer var tilgængelig i 99% af tiden, svarende til niveauet for konventionelle tankstationer.
Der er p.t. 21 brintbiler i Danmark mens yderligere 30 biler forventes på vejene i løbet af 2015. Målsætningen er 500 biler ved udgangen af 2018.
Læs mere i driftsrapporten 1 kvt. 2015 for brintbiler og tankstationer i Danmark
Data opsamlingen i Danmark støttes af Trafikstyrelsen i “Bridge2H” projektet og Energistyrelsen i “H2DK” projektet.