Hyundai har fornyligt løftet sløret for, hvordan den nye brintlastbil kommer til at se ud, og i onsdags kunne bilproducenten stolt meddele, at den allerede nu er eftertragtet. Hyundai berettede om en bestilling på intet mindre en 1000 lastbiler, som skal leveres i Schweiz i løbet af de næste fem år. Ordren vil fordoble Hyundais salg af brintbiler. Aftalen om de 1000 lastbiler er indgået med det schweiziske brintselskab H2 Energy, som er specialiseret i produktion og levering af bæredygtig brint i Schweiz. H2 Energy og Hyundai underskrev begge aftalen ved den internationale transportmesse IAA i Hannover, hvor nyheden ligeledes blev offentliggjort.
Brintlastbilen bliver udviklet efter europæiske reguleringer. Den har et helt nyt brændselscellesystem med en kapacitet på 190 kW, hvor to brændselscellesystemer er forbundet parallelt – ligesom det også er tildældet på deres brintbil Nexo. Rækkevidden forventes at være på 400 km på en enkelt optankning af de otte brinttanke i lastbilen.
H2 Energy planlægger at gøre lastbilen til gængelig for kommercielle schweiziske kunder – allerførst medlemmer af Swiss H2 Association, som blandt andre tæller operatører af brinttankstationer.
Læs mere her.