Valgkamp på brint

I perioden op til det danske folketingsvalg d. 1. november, var der skarpt fokus på klima- og energidagsordenen. Brint og Power-to-X (PtX) er vigtige dele af den danske og globale omstilling ikke mindst i transportsektoren. Derfor inviterede Brintbranchen to politikere med på en brintkøretur til en snak om grøn brint og de danske muligheder på området. Det var også en god lejlighed til at vise teknologien frem. Det er ikke så mange, der har haft mulighed for at sidde i en brintbil eller prøve at tanke dem, derfor tog Brintbranchen Katarina Ammitzbøll (tidl. MF, Konservative) og Pia Olsen Dyhr (MF, formand for SF) med ud og se teknologien i virkeligheden.

Det blev til roadtrips med gode snakke om brintens muligheder i transporten samt de danske styrkepositioner på industri og udvikling.

SFs formand, Pia Olsen Dyhr, fik et lift fra et møde tilbage til Christiansborg i en Toyota Mirai. Efterfølgende fik hun og Tejs Laustsen Jensen en god snak om brint til transport og Danmarks rolle i den globale udrulning af brint og PtX.

2022-11-22T11:13:06+00:0022. november 2022|